Efter tre år takker VEGAs fællessangsprojekt Sangskatten af. Meget fællessang er løbet i åen siden VEGA første gang tog fællessangen til sig og hyldede dansk sangskat i Store VEGA i 2015. De sidste tre år har Sangskatten med støtte fra Nordea-fonden rejst Danmark tyndt med sanghæfter fyldt til randen med nye og gamle sange fra den store danske sangskat. Vi har budt op til fællessang og sunget med danskerne fra sund til klit. Vi er gået på opdagelse, har leget og udforsket i sangskatten og fællesskabet i at synge sammen.
Vi har kigget dybt i den danske sangskat og fundet en et hav af gode sange, som vi har leget med og prøvede at give dem en vega’sk tone.’VEGA hylder dansk sangskat’ udkommer påVEGA rec og markerer også VEGA rec første digitale udgivelse.
’VEGA hylder dansk sangskat’ indeholder sange der spænder over 200 år, med den ældste skrevet i 1812 og den nyeste skrevet 2020. Med denne udgivelse har vi især kigget på ældre sange som vi følte trængte til en overhaling. Vi har valgt sange som betyder noget for Danmark, for danskerne og for vores fælles forståelse. Sange som vi gennem de sidste tre år har gravet frem og prøvet af i forskellige arrangementer. Sange, som vi har sunget med glade fællessangere over hele Danmark på vores ture rundt i landet. Sange vi har arbejdet med og givet vores bedste bud på hvordan de kunne lyde i dag – med stor respekt og veneration for originalen.
VEGA hylder dansk sangsakt udkommer også på vinyl i løbet af foråret 2023.
Foto:Zuhal Kocan
Medvirkende på
’VEGA hylder dansk sangskat’ er:
Sys Bjerre: vokal
Ida Wenøe: vokal
Maria Jagd: violin, kor
Maja Freese: cello, vokal, kor
Nikolaj Muldkjær: guitar, vokal, kor
Søren Koch: guitar, vokal, kor
Nikolaj Busk: piano, harmonika, kor
Indspillet i Farvemøllen, København i vinteren ’22/23
Studietekniker: Mads Mølgaard
Mix og produktion: Mads Mølgaard
Masterering: Emil Thomsen
Executive producer: Mikkel Borrisholt Grevsen
Label: VEGA rec