Minder fra Sangskatten i VEGA, søndag d. 13. marts 2022
Endelig er fællessangen tilbage i VEGA. Efter to års turné rundt i det danske land, vender Sangskatten hjem til Vesterbro i København med en storslået fællessangsaften i Store VEGA.
Det sker søndag d. 13. marts 2022 kl 19.00
Sangskattens husorkester sætter scenen og sørger for musikken. Vores sanghæfter er proppet til renden med gode fællessange - både nye og gamle, dem du helt sikkert kender, men også sange fra den danske sangskat, som du måske ikke har hørt før.
Med fællessangen tilbage i Store VEGA har vi inviteret en række musikalske gæster til at synge med og byde ind med deres fortolkninger af gode fællessange.
Glæd dig til at fællessynge med:
Kira Skov
Asger Nordtorp Pedersen (Guldimund)
Christian Hjelm
Katrine Muff
Fallulah
Vi skal synge sange fra Sangskattens ture til Thy, Vendsyssel, Fyn, Langeland, samt Sjælland og Sydhavsøerne, og så har vi nye sange med som vi testet af i samarbejde med høj- og efterskoler i løbet af vinteren.
Syng dig ind i fælleskabet, når Sangskatten indtager Store VEGA
Døre: kl.18.00
Show: kl. 19.00
Sangskattens Husorkester:
Sangskattens koncert i Store VEGA bliver optaget med både lyd og billede til dokumentation af Sangskattens aktiviteter.